Standarden udgivet af FCI 22 NOVEMBER 2012

FCI Standard Nr. 8   05.12.2012(EN) (ORG 29.10.2003)

Australsk terrier

Oprindelsesland: Australien

Klassifikation:

FCI Gruppe 3 (Terriers),

Sektion 2 (små terriers)

Uden brugsprøve

Kort historisk

oversigt: Selv om den Australske Terrier oprindelig har britiske aner, er den en af de få racer, der er udviklet uden for Storbritannien. Racen kan med god ret hævde at være den første race, der er opstået i Australien

Det er meget sandsynligt, at både Australsk Silky Terrier og Australsk Terrier har fælles aner – stammende fra Tasmanien, New South Wales og Victoria. Disse aner var kendte under navnet Broken Coated Terriers.

Det antages, at disse hundetyper nedstammer fra en blanding af britiske racer så som: Sky Terrier, Scottish Terrier (Aberdeen) og Dandie Dinmont Terrier.

Af og til krydsede man ind med Yorkshire Terrier.

Man ved, at bosættere i Cambelltown og Ross områderne i Tasmanien i tidlig 1800-tal, opdrættede broken coated hunde med en blålig kropsfarve og tan aftegn.

Disse hunde var berømte for deres styrke og mod som vagthunde. De vejede ca. 10 pund.

AUSTRALSK TERRIER

Helhedsindtryk:

En robust, lavtstillet hund, forholdsvis lang i forhold til sin højde Den har udtalt terrierkarakter er årvågen, aktiv og sund.

Dens utrimmede, stride pels og dens tydeligt markerede halskrave, der når ned til brystbenet, samt det lange, stærke hoved, forstærker indtrykket af et hårdført og barskt udseende.

Temperament:

Den er først og fremmest en brugs-terrier, men dens trofaste og stabile natur gør den lige så velegnet som familiehund.

Hoved:

Skalle: Lang, flad med moderat bredde, godt udfyldt under øjnene.

Dækket af en blød "topknot".

Stop: Let, men tydeligt.

Næse: Sort, af moderat størrelse. Det sorte næselæder strækker sig op ad næseryggen.

Næseparti: Stærkt og kraftfuldt, af samme længde som skallen. Næsepartiet skal virke kraftigt og må ikke være indfaldent under øjnene.

Dets længde og styrke er væsentligt for at give et stærkt og virkningsfuldt bid.

Læber: Sorte, stramme og tørre.

Kæber, bid: Stærke, effektive kæber med store og regelmæssigt placerede tænder. De øverste fortænder slutter tæt ned foran fortænderne i underkæben (saksebid).

Øjne:

Øjnene skal være små og ovale, med et opvakt udtryk. De er mørkebrune og ansat med god indbyrdes afstand. De er ikke udstående.

Ører:

Ørerne er små, opretstående og spidse. De er båret højt og ansat moderat bredt. De er uden lange hår og udtryksfulde i brug (gælder ikke hvalpe under 6 måneder).

Hals:

Halsen er af god længde. Den er let buet og stærk og går jævnt over i de velvinklede og godt tilbagelagte skuldre.

Krop:

Lang i forhold til højden og stærkt bygget.

Ved bedømmelsen af kroppen skal man være opmærksom på beskrivelsen i indledningen: En robust, lavtstillet hund, forholdsvis lang i forhold til sin højde.

Ryg: Overlinien er vandret.

Lænd: Stærk.

Bryst: Af moderat dybde og bredde med godt hvælvede ribben. Forbrystet er veludviklet med et relativt dybt underbryst.

Hale: Traditionelt

kuperet. Hvad enten halen er kuperet eller naturlig, skal den være højt ansat og velbåret – dog ikke ind over ryggen.

NB! Kupering er forbudt i Danmark.

Lemmer:

Forpart:

Forbenene har gode benstammer, er lige og parallelle set forfra. De er let behåret med frynser ned til håndleddet. .

Mellemhånd: Stærk, ikke skråtstillet.

Forpoter: Små, runde og kompakte med tykke trædepuder.

Tæt sluttende med moderat hvælvede tæer. De drejer hverken ind- eller udefter og har sorte eller mørke kløer.

AUSTRALSK TERRIER Side 3 af 4

Bagpart:

Moderat lang, men bred. Set bagfra skal bagbenene være parallelle fra haser til poter. De må hverken være for bredt eller for snævert stillede.

Lår: Stærke og muskuløse.

Knæ: Velvinklede.

Haseled: Velvinklede og lavtansatte.

Bagpoter: Som forpoterne.

Bevægelse:

Bevægelsen skal være fri, præcis, spændstig og kraftfuld.

Set forfra skal forbenene føres præcist – uden løshed i skulder, albue eller mellemhånd.

Bagparten skal yde fremdrift og kraft med frie bevægelser i knæ og haser. Set bagfra skal benene fra haseled og nedefter bevæges parallelt – hverken for snævert eller bredt.

Pels:

Hårlag: Kroppens hårlag består af en strid, lige og tæt yderpels af en længde på ca. 6 cm. Underulden er kort og med blød struktur.

Næsepartiet, det nederste af benene samt poterne skal være uden lange hår.

Farve: a) Blå, stålblå eller mørk gråblå med varm tan-farve (ikke sandfarvet) i ansigt

på ører og kroppens underside, på det nederste af benene, på poterne og

rundt om anus (hvalpe undtaget).

Farven skal være så varm og klart afgrænset som muligt. Grumset farve er uønsket.

Hovedets topknot er blå, sølv eller af en lysere nuance end resten af hovedet.

b) Klar sandfarvet eller rød idet sodning/sorte hår eller mørke schatteringer er uønskede. Topknot i en lysere nuance accepteres.

Uanset hundens farve skal hvide aftegn på brystet eller poterne anses som en fejl.

Størrelse/vægt:

Den ønskede skulderhøjde er ca. 25 cm – for tæver en smule mindre.

Den ønskelige vægt er ca. 6,5 kg – for tæver en smule mindre.

Fejl:

Enhver afvigelse fra de foregående punkter betragtes som en fejl, hvis betydning for bedømmelsen skal stå i nøje forhold til afvigelsens omfang.

Diskvalificerende fejl:

Aggressive eller overdrevent sky hunde.

• Hunde, som tydeligt viser tegn på fysiske eller adfærdsmæssige abnormiteter, skal diskvalificeres.

Bemærk:

Hanhunde skal have to normalt udviklede testikler i pungen.

Dansk Kennel Klubs bemærkning:

Forhold, der påvirker en hunds sundhed negativt, betragtes som en alvorlig fejl.

Standarden udgivet af FCI 22 NOVEMBER 2012

De sidst foretagne ændringer er skrevet med "fed" skrift.

Rød Australsk Terrier

Engelsk racestandard